ESSEX PARK·HUSORDEN 2025
Godkendt på andels- og ejerforeningernes generalforsamlinger.
1. FORMÅL
Denne husorden er fastsat med hjemmel i foreningens vedtægter. Husordenen har til formål at
skabe ro og orden for beboerne samt sikre, at ejendommen og fællesarealerne holdes i pæn stand.
Dermed undgår vi unødvendige udgifter til istandsættelse af de ting som ødelægges og holder
således fællesudgifterne nede.
Husordenen skal derfor opfattes som en beskyttelse af beboere og ejendommen.
2. AFFALDSHÅNDTERING
2.1. Det er ikke tilladt at henstille affald eller andre effekter på ejendommens trapper eller
øvrige fællesarealer.
2.2. Affald skal sorteres i de korrekte beholdere i de opstillede affaldsøer omkring
bebyggelsen.
2.3. Bioposer til madaffald kan hentes i miljøskuret. Der udleveres 100 poser pr lejlighed pr.
kvartal. Der må kun anvendes bioposer til madaffald.
2.4. Sorteres affaldet ikke korrekt i beholderne, vil regningen for sortering og ekstra tømning
blive sendt til beboeren.
2.5. Skraldespandene i fællesområdet må ikke bruges til renovation/husholdningsaffald, grill[1]
affald, pap og andet affald, som rettelig skal i de opstillede affaldsbeholdere i
affaldsøerne eller containerne i miljøskuret.
2.6. Papkasser og lignende skal klappes helt sammen og lægges i pap containerne.
2.7. Lyskilder, batterier, spraydåser, maling og andet farligt affald skal afleveres ved miljøskabet i
miljøskuret.
2.8. Andet større affald såsom kasserede hårde hvidevarer, gamle møbler/inventar, kasserede
køkkener og sanitet, byggeaffald/materialer, haveaffald mv. skal helst afleveres på Høje
Taastrup Kommunes Genbrugsstation. Alternativt kan det stille inde i miljøskuret ved den
store parkeringsplads.
2.9. Regningen for ekstraarbejde, som viceværten måtte udføre i forbindelse med ukorrekt
affaldshåndtering, vil blive fremsendt gennem administrator til de beboere, som ikke følger
husordenen for Essex Park.
3. PARKERINGSFORHOLD
Cykler/knallerter/motorcykler
3.1. Henstilling af cykler og knallerter er ikke tilladt på stierne og foran opgangene. De skal
stilles i de dertil indrettede cykelskure og stativer. Motorcykler skal parkeres på
parkeringspladserne for biler.
3.2. Motorkørsel på stier er ikke tilladt...
3.3. Vis hensyn til fodgængere når der cykles på stierne i fællesområderne.
3.4. Parkering af knallerter/motorcykler i kælderen er ikke tilladt.
Biler m.m.
3.5. Parkering må kun finde sted, der hvor det er tilladt ifølge parkeringsskiltningen, dvs. på
parkeringspladsen ved Niebuhr Gade, Eigtveds Alle og på Berings Gade i vejsiden
modsat bygningen.
3.6. Det er forbudt at parkere på handicap p-pladser medmindre bilen har et korrekt
handicapskilt.
3.7. De reserverede handicap-p pladser er forbeholdt de tildelte køretøjer.
3.8. Parkering af køretøjer med en egenvægt på over 3.500 kg, køretøjer uden nummerplade,
trailere, campingvogne og arbejdsmaskiner er strengt forbudt.
3.9. Parkeringsområderne er omfattet af en parkeringsvagtordning.
4. BEBYGGELSEN
Kundevogne
4.1. Kundevogne fra City2 og andre forretninger hører til hos disse forretninger og ikke i
Essex Park Taastrup.
Erhverv
4.2. I henhold til lokalplanen er det ikke tilladt at drive erhverv i bebyggelsen, hvor der
produceres, håndteres eller transporteres varer.
Radio og fjernsynsantenner samt paraboler
4.3. Antenner, paraboler og lignende må ikke monteres på bygningen.
Altaner/terrasser/haver
4.4. Af hensyn til bebyggelsens ydre fremtoning må al opbevaring på altaner/terrasser inkl.
tørring af tøj og luftning af dyner og tæpper, kun ske under gitterhøjde eller hækhøjde og
kun inde på altanen.
4.5. Altankasser må kun anbringes på indersiden af altanen.
4.6. Af hensyn til underboerne er det ikke tilladt at smide noget ud over altanen eksempelvis
cigaretskodder. Det er er heller ikke tilladt at ryste dyner og lignende. Vis hensyn til
underboen.
4.7. Beboeren har pligt til at vedligeholde trævæggen, så den fremstår i pæn stand. Det er ikke
tilladt at male trævæggen. Træet skal vedligeholdes med farveløs træolie, eksempelvis
cedertræsolie.
4.8. Plantning af træer i haven er ikke tilladt.
4.9. Hækken skal klippes mindst én gang årligt inden 1. juli af beboeren. Sker dette ikke, vil
Grundejerforeningen sørge for klipning for beboerens regning.
4.10. Hækhøjden skal som minimum være 160 cm og må maximalt være 180 cm...
4.11. Opsætning af pavilloner er kun tilladt ved særlige lejligheder og i en meget kort periode.
4.12. Terrassen kan udvides med belægning af fliser, men der skal indhentes en skriftlig
godkendelse fra bestyrelsen før udførelse. Det er ikke tilladt at opføre træterrasser i
Essex Park Taastrup.
Markiser
4.13. Opsætning af faste markiser er tilladt når disse er hvide eller er neutrale farver.
Fælles arealer
4.14. I fælles interesse henstilles til samtlige beboere at udvise nænsomhed overfor legeplads,
beplantning og græs ved færden på fællesarealerne.
4.15. Affald og cigaretskodder må ikke smides i området eller ned i ristene ved dørene og
lyskasserne.
4.16. Opstilling af telte, pavilloner eller lignende kan kun tillades ved særlige lejligheder og i en
meget kort periode efter tilladelse fra Grundejerforeningens bestyrelse.
Trappeopgange
4.17 Af hensyn til trappevasken og brandmyndighederne må der ikke henstilles ting på
trapperne, på repose’er eller i trapperummet - hverken sko, cykler, legeredskaber, affald
eller andre genstande.
4.18 Henstår der ting i opgangen vil disse blive fjernet af viceværten. Såfremt viceværten
fjerner ting i opgangen kan de efterfølgende afhentes hos viceværten efter nærmere aftale.
Såfremt viceværten fjerner effekter hos en beboer vil der blive opkrævet et beløb på 850 kr.,
som vil blive opkrævet af administrator.
4.19 Rygning er ikke tilladt i hverken trappeopgange eller elevatorer.
Varme i bygningen – termostater
4.20 Der må ikke reguleres på termostater i opgange og kældre.
Hoveddøre og kælderdøre
4.21 Hoved- og bagdøre samt kælderdøre skal altid holdes lukkede og låste. Ved indflytning og
lignende må døre gerne stå åbne, men beboerne er selv ansvarlige for at dørene straks lukkes
derefter. Skal døren holdes åben, skal dørstopperen anvendes.
Er der automatisk døråbner monteret, skal denne anvendes til at holde døren åben.
Postkasser
4.22 Beboerne er forpligtet til at tømme postkassen, også ved rejser og lignende, så post kan
afleveres men også for at forhindre, at postkasseklapperne bliver ødelagt.
4.23 Ønsker du ikke at modtage reklamer og gratisaviser kan du bestille en tilmeldingsblanket
på http://www.postnord.dk, og derved få de rigtige mærkater. Mærkaterne påsættes midt
under postkasseklappen.
Husdyrhold
5.0 Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat pr. bolig. Husdyr må ikke være til gene for øvrige
beboere.
5.1 En kopi af lovpligtig hundeansvarsforsikring med forsikringspolicenummer skal tilsendes
administrator for andels- og ejerforeningen.
5.2 Kamphunde er ikke tilladt jf. gældende lovgivning.
5.3 Af hensyn til sikkerheden for ejendommens børn er det forbudt at lade husdyr løbe frit. De
skal føres i snor i området. Løse katte kan jfr. gældende lovgivning indfanges, men er de
mærket vil de blive udleveret til ejeren.
5.4 Husdyrs efterladenskaber skal straks fjernes af ejeren. Husdyr må ikke luftes på
legepladsen.
5.5 Mislighold af dyreholdsbestemmelserne vil medføre inddragelse af tilladelsen til dyrehold.
Fodring af dyr
5.6 Fodring af fugle og dyr er ikke tilladt i Essex Park af hensyn til skadedyr såsom rotter og måger.
Anvendelse af grill
5.7 Anvendelse af grill i haverne og på altanerne skal ske under hensyntagen til de
omkringliggende lejligheder.
5.8 Engangsgrill er ikke tilladt at anvende på græsplænerne og på borde/bænke.
5.9 Kulgrill må ikke anvendes i haverne eller på altanerne. Åben ild må ikke tændes nogen
steder.
Støj
5.10 Højlydt brug af radio, TV, musikanlæg, musikinstrumenter m.v. skal ske under
hensyntagen til de øvrige beboere og bør undgås i tiden 23.00 til 08:00.
5.11 Boremaskiner m.v. er tilladt:
Mandag til fredag: fra 07:00 til 18:00
Lørdag, søndag og helligdage: fra 10:00 til 16:00
5.12 Ved lejlighedsfester adviseres beboerne i opgangen med et opslag mindst 3 dage før
festen.
Leg i området
5.13 Leg i kældrene, elevatorerne og på trapperne er forbudt.
5.14 Boldspil op ad skure og murværk er ikke tilladt.
5.15 Støjende adfærd, f.eks. boldspil, skaI begrænses på fliseareal og plæner tæt ved beboernes
haver. Leg henvises til det indre areal. Efter kl.20.00 skal der vises særligt hensyn til andre
beboere...
Kælder
5.16 Der må ikke stilles affald, møbler og lignende uden for burene eller under trappen. Gange
og friarealer skal være ryddet, så viceværten kan feje gulvene. Henstår der genstande i
gangene vil de blive fjernet af viceværten.
5.17 Rygning og brug af åben ild i kælderen er strengt forbudt.
5.18 Brændbare væsker må ikke opbevares i kælderen.
6 FORSIKRINGER
Der er tegnet en fælles bygningsforsikring for alle etaper.
Betingelserne kan ses på www.essexparktaastrup.dk
7 VEDLIGEHOLDELSE OG OMFORANDRING
Generelt
7.1 Det er ikke tilladt at foretage udvendige ændringer på bebyggelsen. Stuelejligheder med
have har dog muligheden for at udvide terrassen med fliser, men der skal indhentes en
skriftlig godkendelse fra Grundejerforeningens bestyrelse, førend anlæggelsen påbegyndes.
Andelsboligforeningen
7.2 I henhold til vedtægternes § 10 Vedligeholdelse, påhviler det den enkelte andelshaver
at sørge for al indvendig vedligeholdelse. Ved forsømmelse af denne pligt kan
bestyrelsen i Andelsforeningen Essex Park Taastrup på eget initiativ sørge for de
nødvendige tiltag for andelshavers egen regning. Al øvrig vedligeholdelse afholdes af
Andelsboligforeningen via Ejerforeningen Essex Park Taastrup eller
Grundejerforeningen Essex Park Taastrup jf. disses vedtægter.
7.3 Jf. vedtægternes § 11 Forandringer skal enhver forandring af boligen anmeldes til
bestyrelsen som vil behandle anmeldelsen og træffe afgørelse om evt.
godkendelse.
7.4. Ved salg af lejlighed skal bestyrelsen orienteres, lejligheden skal synes og salget
godkendes inden lejligheden sættes til salg.
Ejerforeningen
7.5. I henhold til vedtægternes § 17 lndividuel Vedligeholdelse, påhviler det den enkelte ejer
at sørge for al indvendig vedligeholdelse. Ved forsømmelse af denne pligt kan
bestyrelsen på eget initiativ sørge for de nødvendige tiltag for ejers egen regning.
7.6. Jf. vedtægternes § 16 Vedligeholdelse, må udvendig maling af døre, vinduer, vægge
m.m. kun ske efter godkendelse af bestyrelsen.
7.7. Lejlighedsejeren har pligt til at indhente bygningsmyndighedernes skriftlige
tilladelse i alle tilfælde hvor en sådan er påkrævet og tilsende bestyrelsen en kopi
af byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse samt tegninger...
8 OVERTRÆDELSE AF HUSORDEN
8.1 Såfremt ejendommens bestyrelser eller administrator bliver bekendt med overtrædelse
af denne husorden, vil den pågældende beboer modtage en advarsel og i
gentagelsestilfælde vil ejeren eller andelshaveren blive påkrævet at fraflytte sin
lejlighed, eventuelt ved rettens hjælp.
8.2 For skader på ejendommen, eller noget til bebyggelsen hørende, vil den
pågældende blive gjort erstatningsansvarlig.